Hop til hovedindholdet

Connect Køge logo

Nytårskuren 2025


Dato og tid

Torsdag d. 30. januar 2025 kl. 14:30 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 27. januar 2025 kl. 23:00

Sted

Tapperiet, Søndre Badevej 1, 4600 Køge Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge

Nytårskuren 2025


Vi hylder passion og ambition i erhvervslivet

Traditionen tro danner Tapperiet rammen om fejringen af erhvervslivet, når Connect Køge torsdag den 30. januar slår dørene op for Nytårskuren 2025.

På programmet er der naturligvis underholdende inspiration og masser af netværk samt ikke mindst Made in Køge-prisuddelingen, som hylder driftige ildsjæle, der har præsteret en ekstraordinær indsats i det forgangne år.

Højaktuelt handler det i år om modet til at gå en bæredygtig og mangfoldig fremtid i møde. Hvordan skal man som leder og agere i en omskiftelig verden, præget af kriser, finansiel ustabilitet, krig i Europa, inflation, klimaudfordringer?

Der bliver rift om billetterne, så køb din nu!* 

*For medlemmer af Connect Køge Business Club er der fri adgang for 2 personer pr. virksomhed.

 

Program

14:30 Dørene åbner
Kom i god tid og få lagt overtøjet i garderoben, bliv fotograferet på den røde løber, og lad roen falde på dig med en kop kaffe og lidt sød forkælelse.

15:00 Velkomst: Det hele handler om mennesker
Borgmester Marie Stærke og Connect Køges direktør Allan Munch byder velkommen fra scenen og varmer op til eftermiddagens program.

15:10 Jens Romundstad: Ydre bæredygtighed og indre væredygtighed
Hør Jens’ tankevækkende fortælling om personlig og virksomhedsmæssig udvikling, når han med ærlighed, humor og alvor formår at spidde tendenser i tiden og hive det ofte højtflyvende visions- og ledelsessnak ned på jorden i sit konkrete arbejde med ESG. Hvordan kommer man med på Robinson Ekspeditionen ved hjælp af simple værktøjer fra klassisk markedsføringsteori? Og hvordan dælen lykkes man med at skabe en karriere som topleder, når man engang har været Biker Jens?

15:55 Made in Køge-prisuddelingen
Connect Køge sætter med prisuddelingen Made in Køge hvert år fokus på de mange dedikerede og dygtige mennesker, der findes rundt omkring i Køgeområdets driftige virksomheder.

16:20 Bobler & kransekage
Vi byder på bobler og lækker kransekage, så du lige kan få pusten igen efter årets prisuddelingsfest.

16:45 Nana Bule: Mod til at lede fremtidens arbejdspladser
Hør Nana fortælle om de hårde erfaringer, hun selv har gjort sig i sin karriere som én af Danmarks største profiler inden for tech og ledelse. Hun er tidligere CEO for Microsoft i Danmark og Island. Her har hun igennem 20 år spillet en central rolle i at lede transformationen og styrke diversiteten. Bliv klogere på de kompetencer, vi skal se efter hos ledere og medarbejdere, for at sikre en bredere mangfoldighed på arbejdspladsen, og skabe innovative teams, der tør stille de rigtige spørgsmål.

17:30 Netværksloungen i caféen
Slut dagen af i godt selskab i Netværksloungen med lidt bespisning og endnu et glas bobler. Netværk er vejen til viden, innovation, opgaver, fællesskab og indflydelse.

19:30 Tak for i dag – kom godt hjem!
Vi ses derude og inviterer igen til næste år.

 

Obs! Ved køb af billet accepterer du samtidig, at al foto- og filmmateriale optaget på dagen kan bruges på Connect Køges og vores samarbejdspartneres forskellige kommunikationsplatforme i markedsføringsøjemed mv.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Connect Køge
Tlf: +45 30831077
info@connectkoege.dk

Kontaktinformation til arrangør

Connect Køge
Tlf: +45 30831077
info@connectkoege.dk